GALLERI ÆBLEHUSET

Med Æblehuset gives der mulighed for, at én eller flere kunstnere sammen kan vise deres færdige værker ved en udstilling i det attraktive galleri.

VORES EGET GALLERI

På Guldagergaard har vi vores eget galleri; Galleri Æblehuset. Når kunstnere ankommer til Guldagergaard, er det typisk med en ide, der skal materialiseres. Med Galleri Æblehuset giver vi vores bosiddende kunstnere mulighed for at vise deres endelige arbejde på en professionel, attraktiv arena.

Galleri Æblehuset har en helt særlig atmosfære. Det er et udstillingsrum, som både føles moderne og klart, men som stadig rummer fornemmelsen af stedets historie. Det naturlige lys og det bløde trægulv udgør tilsammen en fantastisk scene for udvalgte udstillinger.

Samtidig giver det os mulighed for at indbyde kunstinteresserede fra nær og fjern til at dele oplevelsen af det færdige resultat med kunstnerne – og vi kan indbyde pressen, afholde fotosessions og skabe et promoveringsrum for både blomstrende unge talenter og etablerede kunstnere.

Vi indbyder hyppigt til inspirerende udstillinger, hvor du kan lade dig begejstre og forundre af både nationale og internationale keramiske kunstnere.


GALLERI ÆBLEHUSET EN PROFESSIONEL ARENA

Guldagergaard fik det gamle æblelager renoveret i 2009, og i dag er det et foranderligt rum, som kan tilpasses mange forskellige stilarter, udtryk og visioner. Æblehuset huser også den keramiske studiekollektion, hvor den giver rum og plads til kunstnerne, som under deres ophold kan udforske Guldagergaards permanente samling.

Galleri Æblehuset udgør samtidig en vigtig del af vores publikumsrettede mission, som fokuserer på at promovere og udbrede kendskabet til det keramiske fag, den keramiske kunst og det keramiske håndværk. Galleriet skaber en ramme for at etablere en forbindelse mellem kunstner og publikum, og det giver både dygtige formidlere, blomstrende unge talenter og erfarne kunstnere et kanvas at projicere deres personlige opfattelse og tolkning af tilværelsen op på.

Udstillingerne i Galleri Æblehuset breder sig også ofte ud i den smukke skulpturpark, hvor alverdens kunstnere, både solo og i fællesskab, arrangerer forestillinger, happenings og udfordrende kunstbegivenheder. På Guldagergaard tror vi på, at kunst og oplevelser med kunst kan give dig nye perspektiver på verden – og at kunst er den bro, der kan forbinde viden og erkendelse med oplevelse og nydelse.

Der er også mulighed for at transformere galleriet om til et nutidigt og lækkert fotostudie, hvor kunstnerne kan få deres værker affotograferet. Alle vores Artists-in-Residence får på den måde mulighed for at se deres endelige arbejde i en professionel arena. Guldagergaard kan desuden assistere med at finde en professionel fotograf, som ved, hvordan man foreviger keramik på film, og som vil lade dig dirigere sessionen.